Ludvig Holberg , Fabel nummer 132.
Litteratur :Ludvig Holberg Værker ( i tolv bind) , Rosenkilde og Bagger.
Rævens Morale, hvorom han i Skoven holdt Collegium Privatissimum. Ræven, efterat han paa sin Lærdom havde viset mange Prøver, og erhvervet jus publice docendi,
( ret til offentligt at undervise ) forfattede et Systema Politico-Morale, ( moral-politisk læresystem ), som han tre gange om Ugen forklarede for Dyr og Fugle.
Han havde desforuden en vis Time, hvorudi han holdt Collegium Privatissimum, ( private forelæsninger for en snæver kreds ) for hvilket han Tog dobbelt Betalning, og som ingen veigrede sig ved, efterdi de Præcepta, (regler og foreskrifter ) , som han forklarede, vare betydelige, og at stor Nytte for den, som agtede at komme frem i Verden.
Deraf vil jeg ikkun anføre nogle faa Article, hvoraf man nogenledes kand dømme om de øvrige :
(I den originale fabel anfører han dog 21 artikler ).
Art. 1. Beflitt dig paa at samle Rigdom, og bekymre dig ikke om paa hvad Maade det skeer, thi et Pund er et Pund, enten det er staalet eller fortient.
.
Art. 2. Hvis du forærer noget bort, saa lad Foræringen skee til dem, af hvilke du kand vente dobbelt saa meget igien.
Art. 3. Tag selv ikke mod Skiænk og Gave ; men lad din Hustrue det giøre, paa det at du kand have din samvittighed og Eed frie, og sige, dig at have reene Hænder.
Art. 4. Hvis du vil stiæle, saa stiæl saaledes, at du kand kiøbe dig frie ; thi man henger ikke gierne uden smaae Tyve.
Art. 5. Skyd ikke, hvor du peeger, siig ikke hvad du meener, og beflitt dig paa at Hiertet ikke allierer sig med Munden.
Art. 6. Vend Kaaben efter Veyret, og vær som en Mølle, der saaledes er indrettet, at den kand male med alle Vinde.
Disse ere de fornemste Article af Rævens Morale, hvorudi han undervisede de fornemste Dyr, helst dem, som kunde vel betale hans Collegium Privatissimum.
Han lod det i Pennen føre ved en Abe, som var Skoleholder for den gemeene Almue udi Skoven, og som lod sig bruge til at udskrive saadanne Verker.
Han ville dog ingen Udskrift deraf give, paa det at Verket ikke skulde blive for gemeent, og tabe sin Priis.
Dog meenes der at Fanden ved List engang tilpractiserede ( tiltuskede ) sig en Copie deraf, eftersom Man merker, at han forplanter den selv samme Lærdom blant Mennesker.
